11-12-2000

Lokalhistorisk årbog nærmer sig et jubilæum

Grenaa Blad logo

Grenaa og Omegn Før og Nu 2000 er på gaden. Her ses henholdsvis forsiden og bagsiden på dette års udgave af den lokalhistoriske Grenaa-årbog. Forside-fotoet, der er taget i år af Søren Sørensen fra Djurslands Museum, viser Lillegades vestlige del set mod Grenaa Kirke - også kaldet Aksel H. Hansens Plads - mens bagside-fotoet illustrerer samme motiv omkring år 1900 (Forsiden)Fredag den 1. december kunne man markere endnu en udgivelse af den lokalhistoriske årbog, »Grenaa og Omegn Før og Nu«. Det skete i forbindelse med en reception hos udgiveren, Johnsen Offset A/S på Bakkehegnet i Grenaa med deltagelse af forfattere og andre aktører i relation til år 2000-udgaven af bogen, der er den 24. i rækken. »Grenaa og Omegn Før og Nu« nærmer sig med andre ord på raske fjed et jubilæum, hvilket bogens - efterhånden mangeårige - redaktør, egnsarkivar Børge Kjær, da heller ikke undlader at gøre opmærksom på i bogens forord. Heraf fremgår det yderligere, at det gennem samfulde 24 år er Johnsen Offset, der har forestået bogens trykning, udgivelse og salg. Børge Kjær har for sin del påny sørget for stof og illustrationer til artiklerne i årbogen, foretaget redigeringen og klargjort manuskriptet til trykning. Lige så sædvanligt er det, at bogens artikler er baseret på, at en række forfattere har forsket og skrevet samt til slut arbejdet med på den endelige udformning af den enkelte artikel i tæt samarbejde med Børge Kjær. Derudover er der roser til egnsarkivets medarbejdere, der har været med til at finpudse teksterne, givet gode råd og sørget for driftssikre EDB-maskiner, og til lægesekretær Inge Larsen for en grundig og kompetent korrekturlæsning.


Set og sket

»Grenaa og Omegn Før og Nu 2000« er bygget op som tidligere års udgivelser, startende med årets begivenheder i kort form indsamlet af Børge Kjær, og i enkelte tilfælde illustreret med fotos fra Dagbladet Djurslands fotografer, Flemming Højer og Henning Hansen.


En opgørelse over dødsfald i kommunen i årets løb er også medtaget i dette års udgave, hvorefter der tages hul på de lokalhistoriske artikler. Der lægges ud med en artikel om Lyngby Seminarium, der fungerede som sådan fra 1813 til 1874. I forlængelse af et studiekredsarbejde om skolehistorie på Grenaa Egnsarkiv, har Henry Simonsen udfærdiget en rapport om Lyngby Seminariums historie. I forkortet og redigeret form præsenteres hans arbejde for Grenaa-årbogens læserkreds. Henry Simonsen er selv seminarieuddannet og har i sit arbejdsliv virket som lærer og skolebibliotekar på Toubroskolen i Lyngby. Den nyeste skolehistorie i området kender han således indefra.


Børge Juul Jensen fortæller for sin del om et illegalt våbendepot, der førte til døden for en lokal gårdejer under besættelsen. I anledning af 40 års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 udkom bogen »Modstandsbevægelsen i Grenaa« i 1985. For redigeringen stod Børge Juul Jensen. I den forbindelse blev et illegalt våbendepot på gården Kristiansminde nævnt, og gårdejer Rasmus P. Rasmussens tragiske død i Tyskland blev ligeledes kortfattet omtalt. Børge Juul Jensen har siden undersøgt sagen nøjere, og han fremlægger i Grenaa-årbogen for i år ny viden og flere detaljer om dette dystre kapitel i den lokale modstandskamps historie.


Katolsk kirke i søgelyset

Den katolske kirke i Grenaa - Sct. Clemens Kirke på Thykiersvej 4 i Grenaa - er også i Grenaa-årbogens søgelys, og denne historie fortælles af Børge Kjær og Anna Tyszkiewicz. Kirken fungerer i dag som byens katolske kirke, men sådan har det ikke altid været. Den blev nemlig oprindeligt bygget af en katolsk-apostolisk menighed i 1916, og først 50 år senere blev den taget i brug af den lokale katolske menighed, der hermed for første gang siden reformationen fik egen kirkebygning i Grenaa. Historien bag den beskedne bygning afdækkes i artiklen, der også bibringer læseren en del generelle oplysninger om de to trossamfund, som i tidens løb har benyttet kirken.


Annette Buch Jacobsen fortæller historien om vognmand og produkthandler Alfred Høeg fra Ørum, der i 1942-43 tog på »frivilligt« tvangsarbejde i Tyskland under 2. Verdenskrig. Som en del andre danske arbejdere på den tid var han blevet anvist arbejde hos den tyske besættelsesmagt.


Barndomserindringer fra Sechers købmandsgård i Grenaa leveres af Gudrun Thygesen, der ganske vist døde i 1989 i Viborg. Gudrun Thygesen - født den 22. juni 1912 og døbt Gudrun Elisabeth Secher - nåede inden sin død at nedskrive sine erindringer om sin barndom og tidlige ungdom i Grenaa, og uddrag af disse gengives i dette års Grenaa-årbog i redigeret form. De dækker perioden cirka 1925-1935. Hendes forældre var Otto Momme Secher og Karen Mette Secher.


Den sidste lokalhistoriske artikel i Grenaa-årbogen omhandler Aalsrode Folkehøjskole og mændene bag den. Manden bag artiklen er Niels Katholm, der er kommet på sporet af historien gennem sin egen families aner. Hans bedstefars søster, Amalie Katholm fra Homå, blev i 1877 gift med Jens Peter Nielsen Udsen fra Voldby, og ad den vej blev Niels Katholm opmærksom på en bror til Jens Peter, nemlig Søren Nielsen Udsen. Han viste sig at være en yderst særpræget og markant personlighed, der blandt andet var med til at oprette Aalsrode Folkehøjskole i 1868.


Grenaa og Omegn Før og Nu 2000 er på gaden. Her ses henholdsvis forsiden og bagsiden på dette års udgave af den lokalhistoriske Grenaa-årbog. Forside-fotoet, der er taget i år af Søren Sørensen fra Djurslands Museum, viser Lillegades vestlige del set mod Grenaa Kirke - også kaldet Aksel H. Hansens Plads - mens bagside-fotoet illustrerer samme motiv omkring år 1900 (Bagsiden)

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000