11-12-2000 |
|
Fjellerup-borger udgiver en CD |
![]() |
Hans Jørn Østerby, Kanneshøjvej i Fjellerup, er netop udkommet med sit nyeste CD-udspil. Skiven har fået titlen »Rensende regn«. Denne CD er den fjerde udgivelse i rækken af plader, Hans Jørn Østerby har udgivet i eget navn. Tidligere spillede han med i gruppen Josua, der i 1990 udgav en pæn succes i form af CD'en »En verden til forskel«, som til dato er én af de mest solgt udgivelser på det kristne plademarked i Danmark. Såvel sange som sanger har således sin rod i den kristne tro. Rent musikalsk er stilen blevet lidt bredere end sidste gang. Mens »Fest i det fjerne« var en decideret folkrock-plade, så er der ifølge Hans Jørgen Østerby denne gang tilsat et stænk af nyrock, blues og mere poprock-agtige ting på »Rensende regn«. Teksterne er tilbagelænede og jordnære og hentet direkte ud af menneskelivet, som det leves i det nære og i det små. CD'en er udgivet på musikforlaget Langvad Musik.
Hans Jørn Østerby optræder både med og uden band. Som solist er stilen tilbagelænet folkmusik/viser, mens det med band er mere rendyrket poprock/folkrock.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000