04-12-2000 |
|
ÅIF's folkedansere har afholdt juleafslutning |
![]() |
Åstrup IF's folkedanserafdeling holdt en tradition i hævd, da man mandag aften i sidste uge kunne afholde juleafslutning i festsalen på Østre Skole i Grenaa. En tradition formanden Allyn Hansen har indført, og som trak 75 personer til Østre Skole i sidste uge. Det vil sige børnefolkedansere, som afdelingen har 14 af, senior- og ældrefolkedansere foruden forældre, bedsteforældre og søskende til børnefolkedanserne.
Programmet bestod af en opvisning ved børnefolkedanserne med efterfølgende spisning, hvorefter alle kastede sig ud i folkedansen sammen. Der blev også sunget julesalmer, og overrakt fem-års nål og diplom til 15-årige Kirsten Klinge fra børnefolkedanserne. Nålen fik hun af Jette Wulff fra Åstrup IF's Folkedansere, som afdelingen retteligt hedder. Aldersspredningen er stor blandt børnefolkedanserne i ÅIF, idet den yngste er 6 år, mens den ældste er 18 år. Ikke desto mindre hygger de sig allesammen gevaldigt, når de er sammen omkring folkedansken, oplyser formanden Allyn Hansen, der er formand for 88 medlemmer i stort set alle aldre.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000