04-12-2000 |
|
Husmoderforening afholder juleoptakt i Bønneruphuset |
![]() |
Traditionen tro afholder Bønnerup-Hemmed Husmoderforening torsdag den 7. december juleoptakt i Bønneruphuset ved Bønnerup Strand. Efter de seneste års store tilslutning til foreningen, er man i bestyrelsen ikke i tvivl om, at også dette års arrangement vil blive en succes. Pianisten Bernhard Kiel indleder med julens smukke sange, hvorefter der vil være et stort Lucia-optog. Den lokale musiker, Jens Sax, har øvet med pigerne. Pastor Erik Dybdal Møller fra Knebel holder foredrag over emnet »Jul på andre kanter«. Ligeledes vil der blive afviklet amerikansk lotteri, hvortil husmoderforeningens bestyrelse laver flotte juledekorationer som præmier.
Arrangementet er gratis for pensionister og medlemmer af husmoderforeningen. Der vil blive sørget for transport af ældre, der ikke har mulighed for selv at transportere sig til og fra arrangementet. Bestyrelsen skal blot have besked herom i påkommende tilfælde, hvilket skal ske i forbindelse med tilmeldingen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000