04-12-2000

DM-sølv til unge rugbyspillere

Grenaa Blad logo

Grenaa Rugby Klubs ungdomsafdeling har påny fostret et hold DM-sølvmedaljevindere.Endnu engang er det lykkedes Grenaa Rugby Klubs ungdomdafdeling at vinde en DM-sølvmedalje. Ungdomsafdelingen, der ellers har brugt dette år på opbygge deres to hold, er stolte over den kvalitet, der er kommet over spillet, hvilket afspejles i det flotte resultat. Der har også være en stor tilgang af ungdomsspillere i løbet af året. Således er medlemstallet i juniorafdelingen steget fra 12 medlemmer i januar måned, til at dette års julefrokost, der blev afholdt i forrige weekend, talte ikke færre end 30 piger og drenge.


Målet for næste år bliver at skabe et U-15 hold ud over de allerede eksisterende U-11 og U-13 hold. Spillerne til et sådant hold skal blandt andet hentes fra de lokale skoler, hvor man i sommers introducerede en skolerugby-turnering.


Spillerne i Grenaa Rugby Klubs Ungdomsafdeling vil desuden gerne benytte denne lejlighed til at takke alle deres sponsorer for deres hjælp i år 2000: Sportsbutikken, Step-In, Skousen, Grindu, Voldby Hjemme Service, Hans Mouritsens Eftf., SA Køleteknik, Voldby Andelskasse samt Campus Sports (Skotland).

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000