27-11-2000

Ny foredragsholder i museumsforening

Grenaa Blad logo

Djurslands Museumforenings foredragsholder den 4. december, cand. mag. Trine Elkjær fra Købstadsmuséet, har på grund af sygdom meldt afbud til sit foredrag, »Borger og bonde - agerbrug og husdyrhold i de danske købstæder«. Museumdirektør Kim J. Paulsen, Djurslands Museum, overtager i stedet foredragsaftenen med et foredrag under titlen »Historien er kedelige - hvad skal vi med den?«.


- Det er en udbredt opfattelse, at historien ligesom fodbold og akvarelmaling er noget man kan interessere sig for eller lade være. Intet er mere forkert. Historien er en uadskillelig del af vores liv, og den bestemmer vores handlinger og holdninger. Når det imidlertid er kommet dertil, at historien fremstår som en fritidsinteresse, skyldes det i høj grad den uvedkommende måde, mange af os har lært den på. Foredraget er et opgør med historien som den »fortælles« i dag og et forsøg på at formulere nogle nye krav til historieskrivningen, udtaler han forud for foredragsaftenen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000