27-11-2000

Juleshow i Møllehallen med Trustrup Springerne

Grenaa Blad logo

Trustrup Springerne er klar til at levere endnu et juleshow i Møllehallen. Det sker på søndag, hvor man blandt andre vil kunne opleve disse lokale gymnaster, der alle har erobret DM-medaljer i årPå søndag den 3. december afholder Trustrup Springerne traditionen tro deres store juleshow i Møllehallen ved Mølleskolen i Ålsø. Samtidig benytter springgymnasterne fra sydkommunen lejligheden til at præsentere deres splinternye musikanlæg.


Det er igen forældregruppen bag Trustrup Springerne, der står bag juleshowet. Birgit Hougaard fra forældregruppen udtaler følgende forud for showet:


- Vi satser meget på at få børn og unge til at interessere sig for gymnastik for hold, hvor det sociale sammenhold er i højsædet. Derfor er det en stor glæde for os, at vi igen i år har flere børnehold med til at give opvisninger. Børneholdene kommer fra Trustrup-Ålsrode Idrætsforening og Tirstrup-Balle Idrætsforening. Desuden har nogle gymnaster fra Trustrup Springerne startet et nyt børnehold i Gjerrild. De kommer også og giver en opvisning. Under og mellem opvisningerne kan der købes juledekorationer, småkager og for de mindste lidt slik og søde sager. Der vil også være mulighed for at få stillet sulten, da der vil være slagsboder med frikadeller, pølser, æbleskiver, gløgg, kaffe/te og øl og vand. Vi håber, at der er mange som får lyst til at lægge vejen forbi Møllehallen på søndag til en hyggelig eftermiddag, siger Birgit Hougaard, og fortsætter:


- Trustrup Springerne og forældregruppen vil hermed også benytte lejligheden til at sige tak til Tuborgfondet, Børne- og Kulturafdelingen på Grenaa Rådhus samt Unibank i Grenaa for den økonomiske støtte, som de har ydet til vores nye musikanlæg, slutter hun.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000