27-11-2000

Kino's program

Grenaa Blad logo

Grenaa Kino's program i indeværende uge byder blandt andet på hele to julefilm - en dansk og en amerikansk. Den danske er den nok så kendte nisse Pyrus fra Rigsarkivet og TV2, der slår sine folder og krumspring i spillefilmen »Pyrus På Pletten«, mens den amerikanske film hedder »Grinchen - Julen Er Stjålet«. Sidstnævnte kan dog først ses fra og med fredag den 1. december, hvor den har Danmarkspremiere. Samme dag er der endvidere Grenaa-premiere på den nye computer-animerede Disney-film »Dinosaurerne«. Dansk gangster-komedie af den underfundige og humoristiske slags finder man i Anders Thomas Jensens »Blinkende Lygter«, mens der er spænding for alle pengene i den amerikanske ubådsfilm »U-571«, der handler om en amerikansk u-båd under 2. Verdenskrig, der får til opgave at snuppe tyskernes navnkundige Enigma-kodemaskine, som de allierede meget gerne ville have fingre i med henblik på at finde ud af, hvor tyskernes u-både befandt sig i forhold til de livsvigtige konvojer. Det skal ske ved at kontakte en havareret tysk u-båd og udgive sig for at være tyskere.... Den ungdommelige roadmovie »Road Trip« er stadig på Kino's program - sidste forevisning er dog på torsdag.


Weekenden har endvidere nogle specielle tilbud til de mindste biografgængere og deres forældre i form af tegnespillefilmene »Tigerdyrets Familiefest« og »Hjælp Jeg Er En Fisk«.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000