27-11-2000
Grenaa's bibliotek har 125 år på bagen!

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Grenaa's bibliotek har altså 125 år på bagen i år. Det blev markeret med en recpetion på bibliotekets nuværende adresse på N. P. Josiassensvej i Grenaa tirsdag i sidste uge. Her kunne overbibliotekar Birgit Årsnes præsentere noget af en nyskabelse på bog-fronten: En E-bog. Der er tale om bibliotekets første udgave af den elektroniske/digitale bog, der via en PC'er med Internetopkobling kan downloade bogtitler, som man så kan tage med sig hjem og læse ved at »bladre« i den elektroniske bog, der også indeholder en række andre tekniske fif og fiduser. Til stede ved receptionen var blandt andre den tidligere overbibliotekar ved Grenaa Bibliotek, Erik Lembo, og han havde en klar melding til alle, der måtte have et forhold til bogens verden kontra den fagre nye digitale verden: Glem nu ikke helt Gutenberg's P-bøger! Altså papirbøgerne.


Bibliotekets historiske fix-punkter er i øvrigt som følger:

- 1875 - En lokal sparekasse tager initiativ til et lokalt bibliotek på Vestre Skole - som ét af de første offentlige biblioteker i hele landet.


- 1920 - Grenaa's navnkundige lokalhistoriker, Carl Svenstrup, bekoster opførelsen af Grenaa Biblioteks første selvstændige bygning - på Kærvej i Grenaa lige ved siden af Vestre Skole. En bygning, der nu udnyttes som formnings- og billedkunstværksted.


- 1979 - Grenaa Kommune bekoster byggeriet af et helt nyt - og meget større - bibliotek på N. P. Josiassensvej i Grenaa, hvor biblioteket residerer i dag med Grenaa Gymnasium og Grenaa Handelsskole som de nærmeste naboer.


- 2000 - Bibliotekets aktiviteter og serviceydelser her i det første år i et helt nyt årtusinde er mange og rigt facetterede. Cirka 250.000 udlån pr. år bliver det til - heraf cirka 100.000 »P-bøger«. Men derudover udlåner biblioteket også ting som lydbøger, musik på CD'er og kassettebånd, børne- og - som noget helt nyt - voksenfilm. Og som det allernyeste altså også E-bogen, som dog er handicappet af, at forfatternes ophavsrettigheder forhindrer, at man kan downloade bøger i flæng fra Internettet. Således skal en forfatter have været død i 70 år eller derover, før man ikke er i en situation, hvor man skal spørge om lov først. Biblioteket råder også over en særdeles velbesøgt Internetafdeling, som blev oprettet tilbage i 1995. De otte skærme, man råder over p.t. får ikke mange ledige stunder i løbet af en dag.


Læg dertil diverse kulturelle- og børnearrangementer såsom foredrag og børneteater og lignende, og der tegner sig et billede af et bibliotek, der nok er kommet op i årene, men som ikke desto mindre er med på noderne, og som derfor benyttes flittigt af lokalbefolkningen i alle mulige sammenhænge.


Fremtidsvision

Ved receptionen den 21. november var der naturligvis en talerække, og det var formanden for Voksen- og Fritidsudvalget, Erik Hoberg, der lagde ud. Og det gjorde han ved at forestille sig forskellige historiske scenarier. Fra året 1872, hvor en håndfuld bedsteborgere - mænd, forstås - sidder og snakker om at gøre noget for almenheden i byen. Idéen om et lokalt bogudlån bliver fostret, så almindelige folk kan opnå samme visdom, som de selv mente af besidde. Til året 2040 med fremtidens bibliotek - det personaleløse bibliotek, hvor folk selv surfer rundt på digitale landeveje og boghylder - og selv søger og finder information og bogtitler.


Denne sidste scene tog den næste taler i rækken, egnsarkivar Børge Kjær, til sig ved at slå fast med syvtommersøm, at sådan kommer det ikke til at gå!


- Der vil altid være brug for folk, der kan guide folk igennem »møget« - dette fuldstændig kaotiske og uoverskuelige informationssamfund med sin avancerede informations-teknologi. Der vil med andre ord altid være brug for folk, der kan skelne skidt og kanel fra hinanden, og derved hjælpe folk med at udnytte de gode sider ved denne IT-udvikling. Vi bliver jo oversvømmet med informationer, og det er uhyre vigtigt med folk, der kan finde vej i denne jungle. Her er biblioteket vigtigt med et personale, der med indsigt og viden kan hjælpe folk til rette. Vi har brug for levende institutioner med levende mennesker - nu såvel som i fremtiden. I bliver med andre ord aldrig til overs, sagde Børge Kjær med direkte henvendelse til det nuværende personale, hvoraf en hel del faktisk også har prøvet at fejre 100 års jubilæum på Grenaa Bibliotek. Dengang - i 1975 - befandt det sig på Kærvej.


Et historisk tilbageblik

Men ellers handlede Børge Kjærs tale om et historisk tilbageblik på dansk og grenaaensisk bibliotekshistorie. Han kunne blandt andet fortælle, at det hele startede tilbage i 1700-tallet hos præsterne, der i oplysningens navn begyndte at oprette de allerførste biblioteker i form af sognebogssamlinger på præstegårdene ude på landet. Bønderne - Danmarks altoverskyggende produktionsapparat på den tid - skulle ophjælpes med viden og informationer. Senere tabte initiativet luften, men genvandt den i 1800-tallet, hvor Grundloven blev vedtaget. Mod slutningen af 1800-tallet begyndte der for alvor at ske ting og sager - ikke mindst fordi lærerne nu også begyndte at røre på sig i stor stil. I 1876 var der kun ni købstæder i hele landet, der havde et bibliotek, og imellem dem fandt man altså Grenaa, omend Ebeltoft var først på Østdjursland (1868).


Carl Svenstrup kunne Børge Kjær ikke komme uden om i sin tale, selv om han ikke bryder sig om Svenstrups skolemesteragtige facon.


- Han var den typiske skolemester i alt hvad han foretog sig. Han var en stor lokalhistoriker og en stor bibliotekar, men altså ikke uden formynderiske træk. Således svarede han på et brev fra Randers i 1947, der omhandlede hvilke lokalhistoriske spørgsmål, som måtte optage borgerne. Carl Svenstrup svarede, at dem var der ikke nogen af, for det hele var allerede skrevet i op til flere bind - af ham selv. Det vil sige, at han definerede, hvad lokalbefolkningen havde behov for af viden på dette område, og de var altså dækket ind. Han bestemte også mere eller mindre hvad folk skulle låne. Som udgangspunkt skulle man, hvis man ønskede at låne et skønlitterært værk, også låne et faglitterært værk. Og ligeledes kunne han finde på at afvise en låners forespørgsel på en bog, fordi den ifølge Carl Svenstrup ikke var noget for ham eller hende. I stedet skulle låneren hellere læse den og den bog. Og jeg kunne blive ved, fortalte Børge Kjær.


I Carl Svenstrups velmagtsdage var biblioteket et sted med lukkede hylder, hvor det egenhændigt var bibliotekaren, der hentede børgerne ned fra hylderne. Erik Lembo kunne i den forbindelse tilføje, at Grenaa faktisk var det næstsidste sted i landet, hvor man gik over til åbne hylder. Ifølge Børge Kjær reminiscenser af Carl Svenstrups dominerende ånd, der utvivlsomt efterlod et stort tomrum i og omkring det lokale bibliotek, da han i sin tid måtte give slip på opgaven. Men man er ikke desto mindre kommet ganske godt efter det siden.... trods alderens tyngde!

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000