13-11-2000 |
|
Brand i Stenvad og på Rimsøvej |
![]() |
Grenaa Brandvæsen måtte søndag den 5. november ved 9-tiden rykke ud til en brand i en ejendom på Stenvad Bygade. Tre slukningskøretøjer blev sendt afsted mod huset, hvor ilden nåede at få rigtig godt fat. Ildens arnested menes at være køkkenet. Beboeren nåede at redde sig ud med livet i behold. Der skete meget kraftig brand- og røgskade i stort set hele huset. Tidligt om morgenen samme dag havde man også været omkring en bilbrand på Rimsøvej ved Rimsø. Ilden var, som det er sædvane ved bilbrande, opstået i motorrummet.
I Ebeltoft var den også gal med noget ildløs denne morgen. Klokken 04.24 blev man opmærksom på, at der var gået ild i et el-målerskab på Munkebakken. Branden er formentlig påsat, så politiet vil gerne kontaktes, hvis nogen har set noget.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000