13-11-2000 |
|
Grenaa F. C. efterlyser en fodboldtræner |
![]() |
Ungdomsudvalget i Grenaa F. C. 's fodboldafdeling efterlyser p.t. en person, der har tid og lyst - og den fornødne tålmodighed - til at træne og udvikle klubbens ungdomsspillere i aldersgruppen fra 8-12 år til næste år. Man har hidtil haft forældre til at træne de pågældende hold og disse forældre vil fortsat være behjælpelige som hjælpetrænere og holdledere. Klubbens målsætning er at styrke det sociale samvær, at der er plads til alle der ønsker at spille fodbold, at takt og tone overholdes spillerne imellem, at der ikke forekommer mobning samt at spillerne modtager træning i holdsport og teknisk boldbehandling. Ungdomsudvalget forventer ikke en person, der nødvendigvis har spillet på det danske landshold - blot vedkommende har spilleerfaring og pædagogisk forståelse samt mod på en god udfordring.
Se annonce andetsteds i papir udgaven af Grenaa Bladet for yderligere oplysninger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000