06-11-2000 |
|
»BANG« siger det i Lyngby |
![]() |
Lige for tiden eksperimenteres der kraftigt i Lyngby Forsamlingshus, idet Lyngby Borgerforenings amatører øver til dette års dilettant. Stykket hedder i år »Fusse's Fidus«, der er skrevet af Erns Kronvold Frederiksen, og som handler om opfinderen Sofus Mikkelsn (Kenni Ibsen), der opfinder en energimaskine. Vekselerer Åge Karlsen (Jack Nielsen) får, mod løfte om god betaling, sin nevø, Svend (Ken Jensen) til at stjæle opfindelsen. Dermed kan Sofus Mikkelsen ikke indfri det lån, som Åge Karlsen selv har givet ham. Da Åge så møder op hos Sofus for at bese opfindelsen, bliver han mødt med skeptiske miner af Sofus Mikkelsens kone Hanne (Helle Pedersen) og deres datter Ulla (Annelise Mogensen). Men husvennen og klunseren Stinne (Ann Lisbeth Pind) klarer skærene. Der kommer mange forvekslinger, alt imens Sofus, kaldet Fusse, er ved at sprænge huset i luften om ørerne på dem alle sammen.
Holdet bag stykket opfordrer folk til i stort tal at troppe op til den dramatiske forestilling. Ikke mindst fordi det måske bliver det sidste dilettantstykke i Lyngby i nogle år fremover. Interessen for at spille dilettant har nemlig gennem de seneste år være dalende i Lyngby, og derfor vil dramatørerne efter al sandsynlighed holde en pause til næste år.
Forestillingen vil blive fremvist den 17. og 18. november, hvor der begge dage vil være middag inden og musik med dans efter forestillingen. Desuden vil der efter forestillingen den 21. november være kaffebord med boller og lagkage.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000