06-11-2000 |
|
Blu's Men i bowlingcentret |
![]() |
Orkestret »Blu's Men« indtager Grenaa Bowlingcenter fredag den 10. november. Med andre ord den dag julebryggen slippes løs over det ganske land. Bandet er et relativt nyt projekt, der er startet af fire unge musikere med erfaring fra flere tidligere bandsammenhænge. Der er blevet arbejdet hårdt i øvelokalet, og efter et par optrædener er der efterhånden musik nok til at par timers underholdning.
Repertoiret spænder vidt fra Van Morrisons »Brown Eyed Girl« til Big Fat Snakes »Female Voice«. Med andre ord egne fortolkninger af i forvejen kendte numre, som ikke nødvendigvis udspringer direkte fra bluesmusikken. Blu's Men bestræber sig nemlig på at sammensætte et repertoire med overvejende dansk populærmusik - dog med engelse undtagelser.
Bandet tæller fire medlemmer: Michael Pilgaard på guitar, Henning Riber Christensenpå bas, Morten Heidemann på trommer og Peter Riber Christensen på vokal.
Og da det jo ydermere er ved at være juletid, vil der også snige sig lidt julestemning ind i programmet i form af et par gamle julesange.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000