06-11-2000

Grenaaenser nr. 3 i DM i automekanik for Citroën-biler

Grenaa Blad logo

Den sidste weekend i september afholdte Citroën i Danmark DM-finalen for for Citroën-mekanikere. 12 mekanikere fra hele landet havde kvalificeret sig til finalen - herimellem Erland Andersen fra Automobilhuset Citroën i Grenaa, der er beliggende på Bredstrupvej. Erland Andersen og de 11 andre Citroën-mekanikere blev straks fra dag 1 præsenteret for 60 teoretiske spørgsmål. Fredagen indledtes med 4 timer teori og praksis, og alt ialt blev det til mellem 6-800 opgaver i løbet af de tre dage finalen strakte sig over. Erland Andersen fra Citroën i Grenaa klarede opgaverne så flot, at han siden finalen har kunnet prale af at være den tredjebedste Citroën-mekaniker i hele landet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000