30-10-2000 |
|
B. J. spiller på Færgekroen |
![]() |
På fredag den 3. november kan man opleve live-musik på Færgekroen i Strandgade ved Grenaa Havn. Den lokale musiker Bo Jacobsen optræder som »B. J. & the Evergreens«, og der således tale om en aften med udødelige rock- og pophits fra 50'erne og 60'ernes stjernehimmel. Med andre ord musik for løse fugle, sentimentale natteravne og andet godtfolk, der godt kan li' swingende musik. Det drejer sig om god gammeldag rock'n roll a la Elvis, Chuck Berry, Little Richard, blues, pop, Beatles-sange, soul og meget, meget andet af samme skuffe. B. J. er foruden mange års omstrejfen i det københavnske minefelt og det sydlige Texas, mest kendt som trommeslager i det hedengangne Blue Sun og blandt andre i musikalsk selskab med Lone Kellermann.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000