30-10-2000 |
|
Trafikuheld på Tyvhøjvej |
![]() |
Torsdag eftermiddag i sidste uge skete der et trafikuheld på Tyvhøjvej ved Grenaa. Uheldet skete mellem to personbiler, hvoraf den ene kørte ad Dolmervej. Ved Tyvhøjvej svingede bilen på Dolmervej ud på vejen, og overså derved sin ubetingede vigepligt, idet en anden bilist kom kørende på vejen. Der skete derved et sammenstød mellem de to køretøjer, der begge kørte med passagerer. Bilen fra Dolmervej blev ført af en 38-årig kvinde fra Voldby, mens den anden bil blev ført af en 22-årig mand fra samme landsby. Et lokalopgør med andre ord. De implicerede personer kom kun lettere til skade, mens personbilerne selvsagt blev noget bulede ved sammenstøddet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000