30-10-2000 |
|
Ny slagter i Trustrup |
![]() |
I Trustrup har slagter Aase Hansen overdraget forretningen A. Hansen, Skolegade 4 i Trustrup, til barnebarnet Uffe Gyldenløve på 27 år. Aase Hansen er i dag 75 år, og har indtil nu stået for driften af slagterforretningen, som siden etableringen i 1952 har haft en fast og stadig større kundekreds. Uffe Gyldenløve er uddannet slagter, og har efter sin uddannelse hos Villumsen i Århus arbejdet som slagter - blandt andet et par år hos Aase Hansen og Trustrup og efter det ved en økologisk slagter i Århus.
Sortimentet vil, udover det som det altid har været med okse- og svinekød og hvad dertil hører - blive udviddet med lamme- og kalkunkød, som efterhånden er blevet en stor del af danskernes daglige madvareforbrug. Sortimentet er også blevet udviddet med mange spændende oste af forskellig slags
I forbindelse med forretningsoverdragelsen afholdes der åbent hus i forretningen den 3. og 4. november, hvor der bydes på et stort udbud af smagsprøver og gode tilbud.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000