30-10-2000

Ved tiden til at tilmelde sig IDÉ-Cup i Åstrup-Hallen

Grenaa Blad logo

Dette års IDÉ-Cup-stævne i Åstrup-Hallen i Grenaa afvikles henholdsvis den den 10. og den 16.-17. december. Her ses forsiden til den indbydelse, som Åstrup/Hammelev Fodbold har sendt ud til idrætsforeningerne med videreSå har Åstrup-Hammelev Fodbold påny linet op til en omgang IDÉ-Cup indefodbold-stævne i Åstrup-Hallen i Grenaa. IDÉ-Cup 2000 afvikles således søndag den 10. december og lørdag-søndag den 16.-17. december, og påny er der sat en stor præmiesum på højkant via hovedsponsorerne Idémøbler i Grenaa ved Jens Ove Scmidt og Sportsbutikken Grenaa ved Henning Greve. Den samlede præmiesum er på hele 40.000 kroner til dette sædvanligvis velbesøgte indefodboldstævne.


Indbydelserne er forlængst sendt ud, og der er sidste tilmeldingsfrist til stævnet den 6. november, så det er ved at være sidste udkald, hvis man vil stille med hold til IDÉ-Cup 2000. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Søren Nielsen, Jeppe Aakjærsvej 26, 8500 Grenaa.


Søndag den 10. december afvikles rækkerne for Lilleput, Drenge, Junior og Ynglinge, mens det den næstfølgende weekend handler om Microputter og Miniputter. Til og med Miniputter spilles der på håndboldbane med håndboldmål, mens man fra Lilleput og opefter spiller på store 7-mandsmål. Det er tilladt at tilmelde sammensatte hold - eksempelvis veje og skoler med videre.


Programmet for stævnet - der har plads til 120 hold - udsendes omkring den 1. december.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000