23-10-2000 |
|
Operation Dagsværk |
![]() |
Masser af elever på Grenaa Gymnasium og HF vil gerne udføre et stykke arbejde den 8. november. Det skal foregå under Operation Dagsværk.
Årets Dagsværk går til uddannelse af unge romaer i Makedonien. Projektet »uddannelse en vej til social retfærdighed« er udarbejdet og gennemføres i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Projektet retter sig primært mod unge romaer mellem 14 og 25, som gennem en mosaik af aktiviteter skal sikres en uddannelse og beskæftigelse. En stor del af Makedoniens romaer lever på kanten af det makedonske samfund - i dyb fattigdom og de fleste har ikke råd til en ordentlig uddannelse. Uddannelsen af unge romaer i Makedonien er starten på en proces, der kan hive dem ud af rollen som samfundets bundfald.
Så vil I være et af de firmaer, rundt om i Danmark, som hjælper OD-eleverne med at tjene penge til de fattige romaer...?
Sådan gør I:
I skal bare kontakte os, enten pr. brev eller telefon, og lave en aftale om et arbejde.
Der er selvfølgelig nogle enkelte regler der skal overholdes, bl.a.:
Arbejdet må ikke overskride en almindelig arbejdsdag, d.v.s. max. 8 timer, men til gengæld koster det jer kun minimum 250 kroner, som selvfølgelig er fradragsberettiget.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000