23-10-2000

Grenaa har nu fået lidt af en miljøpris

Grenaa Blad logo

Grenaa har i mange år været skældt ud for at blæse på miljøet, men det er der gjort noget ved, og invielsen af den blå flags station på Kystvejen, giver Grenaa lidt af en miljøpris.


Det sagde borgmester Gert Schou i sin indvielsestale. Den 6. blå flag station ligger nu ved Grenaa, og det er en international anerkendelse, som vi er stolte af.


Allerede i sommer blev den blå flag station åbnet, men først nu har der været mulighed for en mere officiel invielse, og der deltog rigtig mange mennesker i indvielsesfesten. Det var politikere og embedsmænd fra amt og kommune.


Leder af Naturskolen, der også har til huse i Klithuset på Grenaa strand, Kai Hansen, fortalte om den særprægede natur, der befinder sig på klinterne ved Karlby og Sangstrup. Herfra har der været stor eksport af flint til videre forarbejdning.


Den blå station er da også forsynet med en livagtig kopi af Karlby klint. Det er tydelig at se flinten i kridtlagene, og der er tale om urgamle dannelser.


I dag er det ikke en sjældenhed at finde forstenede søpindsvin eller rester af dinosaurer i klinteområderne. Det er en usædvanlig natur, som har fundet plads i en udstilling, som fortæller om planter og fauna på nordkys-ten af Djursland.


En del af udstillingen har Ketty Steffensen stået for, mens Århus amt har sørget for plancher og fortællinger om Fornæs fyr og klinterne.


Det var derfor naturligt, at formanden for udvalget for Miljø- og Teknik i Århus amt, Bo Fibiger, havde ordet. Han takkede Grenaa kommune for initiativet til at få en blå flag station placeret midt i en herlig natur.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000