23-10-2000

Djurslands Dragoner

Grenaa Blad logo

Så har de Djurslands Dragoner haft deres traditionelle efterårsgilde med gule ærter og koner og andet godt. Da jeg var soldat, blev jeg en dag sat til at vise nogle jubilarer rundt. Det var lidt træls, for de var mere interesseret i øl end i vores flotte moderne isenkram, men jeg kom da med til deres middag, og der var der en af jubilarerne, der sagde: Det er egentlig sjovy nok: For 25 år siden snakkede vi kun om pi’r, nu snakker vi kun om ma’! Han var fynbo - selvfølgelig.


Den kom jeg til at tænke på den aften. De gule ærter var virkelig særdeles fine, men så diskuterede man deres tykkelse, og der holdt degnen på, at gule ærter skulle være så tykke, at man kunne gå på dem uden at sætte spor!


Så sang vi ind imellem for at få lidt motion.


Else og Jørgen - aftenens fortræffelige værtspar - havde været til bryllup i Athen og de viste billeder fra den omgang, og blev så selvfølgelig spurgt om, hvad de fik at spise!!


Det blev som sædvanligt en hyggelig, dejlig og gemytlig aften, som formanden Christian Nielsen, til sidst sluttede af.


738 Storarden.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000