16-10-2000
Grenaa Kommune har fået vedtaget budgettet for 2001

Traditionen om brede forlig, idet Grenaa Kommunes »husholdningsbudget« for det næstfølgende år, skal vedtages i Grenaa Byråd, blev brudt, da budgettet for 2001 blev 2. behandlet og dermed endeligt vedtaget i byrådssalen på Grenaa Rådhus torsdag den 12. oktober. En alliance mellem Socialdemokratiet, SF og Grenaa-Listen sørgede for, at skatteprocenten sættes i vejret med 0,1% til 21%, og at grundskyldspromillen hæves fra 13 promille til 18,5 promille. Begge dele havde den borgerlige lejr svært ved at sluge, og man bombarderede herfra den modsatte fløj med ændringsforslag, der fordrede andre skatte- og afgiftsstigninger, mere brugerbetaling og regulære spareforslag med henblik på at få kommunens økonomi til at hænge sammen uden en kraftig stigning på grundskylden. Men lige lidt hjalp det. Budgetarbejdet affødte på et rimeligt tidligt tidspunkt en alliance mellem S, SF og Grenaa-Listen, hvor man i det store og hele hurtigt blev enige om, at Grenaa Kommune i år ikke kommer udenom skatte- og afgiftsstigninger af en vis størrelse for at få enderne til at nå sammen. Med andre ord mente man herfra ikke, at der kunne eller burde skæres mere på »de bløde områder«. Dog får taksterne på børnepasningsområdet et pænt hak i vejret til næste år. En vuggestueplads kommer således til at koste i nabolaget af 3.000 kroner. Til gengæld valgte man at droppe en ellers planlagt sommerferielukning af flertallet af institutioner - enkelte skulle holde åbent for de børn, der skulle passes i disse uger - men det frafaldt man fra Socialdemokratiets side ovenpå et borgermøde, hvor der blev protesteret kraftigt mod en sommerlukning. I øvrigt til den borgerlige lejrs store fortrydelse.


Bitre borgerlige

Debatten i byrådssalen bar i et pænt omfang præg af, at man i den borgerlige lejr føler en vis bitterhed over at være blevet hægtet af på et tidligt tidspunkt i budgetforhandlingerne, og at man herfra føler, at der siden kun er blevet forhandlet på skrømt fra Socialdemokratiets side med henblik på at finde et bredt forlig. Dog kunne man tilslutte sig borgmesterens ord om, at det ikke var meget man var uenige om. Måske en 2-3% af et samlet budget, der balancerer med en halv milliard! Men altså nok til at skabe småsure miner i den borgerlige lejr.


Byrådet var i øvrigt i den lidt usædvanlige situation til en afgørende budgetbehandling, at der måtte indkaldes hele fire suppleanter for at partierne kunne fremstå fuldtallige til de vigtige afstemninger om forslag og ændringsforslag til budgettet. Hele tre Venstre-folk var således fraværende - Lotte Horneman, Mogens Blach og Jørgen Katholm - og i deres sted var suppleanterne Kai Hansen, Hans Ole Malfeld og Anne Grethe Johanson indkaldt. De to førstnævnte er dog ikke helt uprøvede, eftersom de havde hver sit byrådssæde for Venstre i den forrige valgperiode. Endelig havde socialdemokraternes forhenværende borgmester Arne Jessen meldt forfald, og i hans sted indtrådte Carl Erik Pallesen.


Ordførerrunde

Borgmester Gert Schou slap debatten løs med en ordførerrunde, men forinden erklærede han, at det i år havde været ekstra svært at få budgettet til at hænge sammen, og at det var i dette lys man skulle se socialdemokraternes ønske om en forhøjelse af personskat og grundskyld.


- Den udligningsordning i bloktilskuddene fra staten til kommunerne, der kører i øjeblikket, er hamrende uretfærdig for de små og mellemstore kommuner, og vi må virkelig på barrikaderne i samlet flok for at få lavet om på det, sagde han blandt andet.


Partifællen Erik Hoberg fik derpå ordet, og han sagde, at Socialdemokratiets indstilling til indeværende års budgetforhandlinger havde været den, at man ikke ville være med til væsentlige serviceforringelser på børne- og ældreområdet, og at det eneste alternativ til at få økonomien til at hænge sammen, var at sætte skatten op. Noget man havde vægret sig mod i en årrække - med brede forlig med de borgerlige til følge - men nu gik den altså ikke længere.


Den borgerlige lejrs ændringsforslag omkring det at tage 3. klasserne ud af skolefritidsordningen, skære i udgiften til tilsyn med dagplejen, brugerbetaling vedrørende kørsel af ældre, der visiteres til genoptræning og vedligeholdelsestræning, kunne han således ikke anbefale. En filial til Folkekøkkenet havde han til gengæld gerne set, men dette forslag kunne ikke vinde flertal.


- Vi skylder en svag gruppe endnu et godt tilholdssted i Grenaa. Det er penge, der ville være givet godt ud, sagde han.


Venstre følte sig hægtet af

Venstres Svend Brandstrup Hansen noterede sig i sit indlæg, at et flertal i byrådet på et tidligt tidspunkt havde markeret, at man ikke ønskede Venstre's deltagelse i budgetforhandlingerne, og det var en fremgangsmåde, som han erklærede både var ny og kedelig.


- Det er ikke mindst en meget kraftig forhøjelse af grundskylden, man lægger sig fast på fra starten af, og som gør, at Venstre hægtes af helt fra starten af. Vores forslag til budget indeholder en forhøjet brugerbetaling på en lang række områder i stedet for højere skat. Det er ikke urimeligt, at man betaler mere for de ydelser, man har brug for, end tilfældet er p.t. Jo mere du betaler for en ydelse, jo mere kritisk er du også overfor kvaliteten af ydelsen, hvilket alt andet lige vil være med til at højne niveauet i den kommunale service overfor borgerne. Jeg synes også, man burde have tænkt på, at der kommer skattestigninger til næste år fra både staten og amtet, og læg dertil en forhøjelse på ejendomsskatterne, så har vi faktisk sammenlagt en helt urimelig situation i forhold til borgernes privatøkonomi. Det er forkert bare at øge skattetrykket, når det kniber med den kommunale økonomi. Vi er nødt til at søge andre veje, og få de penge vi har, til at strække længere via rationaliseringer og effektiviseringer i den kommunale sektor. Alt andet er urimeligt overfor borgerne, sagde Venstres gruppeformand blandt andet.


Budget lå fast

De Konservatives Poul Bach var heller ikke imponeret over det budget, der lå klar til vedtagelse. Han følte heller ikke, at man på den modsatte side af bordet på noget tidspunkt havde været klar til reelle forhandlinger.


- Man har kun forhandlet på skrømt. Det hele var fastlagt på forhånd. Vi har virkelig forsøgt at være kreative, og stillet spændende ændringsforslag, men det hele bliver fejet af bordet, fordi budgettet for år 2001 har ligget fast i lang tid, sagde han.


Han håbede stærkt på mere forhandlingsvilje og visionslyst i forbindelse med næste års budgetforhandlinger.


SF's Tom Mortensen var sammen med Grenaa Listens Egil Classen tungerne på vægtskålen i det budgetforlig mellem de tre partier, som endte med at blive stemt hjem. Han syntes heller ikke forløbet havde været optimalt, men var dog gået ind på øvelsen med, at skulle der opprioriteres ét sted, så skulle der samtidig nedprioriteres et andet - og var klar til at tage de »tæsk«, der måtte følge med i den forbindelse. Han var dog ked af, at en uventet ekstraindtægt på jordbeskatningen i forhold til produktionsjord - der før har ligget på 8 promille i stedet for 13 - havde fået socialdemokraterne til at bøje sig mod de borgerlige og tage toppen af grundskyldspromillen, som oprindeligt var blevet sat til 20. Nu landede den i stedet på 18,5. Men han erklærede sig ikke desto mindre loyal overfor den indgåede budgetaftale. Han stillede dog en række ændringsforslag med udvidelser til budgettet - og fjernelse af planlagte besparelser - på biblioteket eksempelvis. Blandt udvidelserne så han gerne penge på budgettet til en cykelsti mellem Ålsrode og Ålsø og en åbning af Grenaa Station, men typisk blev hans forslag stemt ned med stemmerne 1-18.


Grenaa Listens Egil Classen sagde for sin del, at man med dette budget undgik besparelser på de bløde områder, og at det var på tide, at problematikken omkring den kommunale service nu endelig blev løst ved at sætte skat og grundskyld i vejret.


- Det er et instrument vi både kan og skal bruge i den givne situation. Så enkelt er det, sagde han.


Socialdemokratiets Henry Møller havde regnet lidt på tallene, og kunne fortælle byrådskollegerne, at en skattestigning på 0,1% var ensbetydende med en ekstraudgift på 190 kroner på årsbasis for en almindelig lønmodtager, at en parcelhusejer skal slippe mellem 1000-1200 kroner ekstra i grundskat og at lejere vil få lagt mellem 3-500 kroner ekstra på den årlige huslejeregning - og nævnte flere lignende eksempler - hvorefter et snævert flertal af Grenaa Byråd - 10-9 - stemte budgettet for 2001 i hus.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000