16-10-2000 |
|
Mal med naturens egne materialer |
![]() |
Sådan lyder tilbuddet fra Grenaa Naturskole onsdag den 18. oktober i indeværende uge.
- At lave egne billeder er altid spændende - især når man opdager, at naturens egne materialer såsom saften fra blade og blomster, jord og sand, bark med videre kan bruges til lave mange farver med. Hvem skulle tro, at det er let at male med en rødbedestilk, siger skolens naturvejleder Kai Hansen.
På samme tidspunkt - og inde i nabolokalet til naturskolen - er der indbudt til reception for at åbne den professionelle udstilling om Hav & Kyst i Blå Flag Station ved Grenaa Strand. Udstillingen er lavet og betalt af Århus Amt og fortæller om livet ved vore kyster - blandt andet området ved Fornæs og Karlby Klint. Udstillingen er fremover en permanent del af naturskolen, og skal om sommeren være offentlig åbent alle ugens dage som Blå Flag Station, som med denne åbning markeres endeligt færdig.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000