16-10-2000

Ketty Steffensen er månedens kunstner i Djurslands Bank

Grenaa Blad logo

Den lokale billedkunstner, Ketty Steffensen, er denne måneds udstiller i Djurslands Banks hovedafdeling på Torvet i Grenaa. Billederne på udstillingen er oliebilleder suppleret med nogle få akvareller.


- Indholdsmæssigt forholder de sig til de opgaver, jeg har været i gang med her i sommeren 2000. Det være sig Nordisk Sejlads, fiskeplakat til Fiskedag på Grenaa Havn og udsmykning af Blå Flag Station/Grenaa Naturskole. Alt sammen med udgangspunkt i det maritime - havet og havnen. Så da jeg endelig gik i gang i ateliet, var det helt uundgåeligt, at farverne blå og orange blev dominerende i mine billeder via flag, fisk, net, kugler og glimt af lys og farver i vandet. I glimt er det flagenes farver i vandet - solens lys, der springer i øjnene og havets farve, der kan være noget så blå. Alt dette dukker frem i billederne, medens jeg står og arbejder med strøg og stoflighed. Mit livs første egentlige havbillede malede jeg som udsmykning på Blå Flag Station ved Grenaa Strand, og havde på forhånd bestemt, at det skulle jeg prøve igen her til udstillingen i Djurslands Bank, udtaler Ketty Steffensen i forbindelse med udstillingen, der kan beses i bankens lokaler måneden ud.


Af andre år 2000-opgaver kan det nævnes, at hun påny har været beskæftiget som udstillingsleder på Baunhøj Mølle, lavet plakat til advokatfirmaet Ret & Råd på Djursland og endvidere været en del af kunstnergruppen Aprilgruppens udstilling i Møllen i år.


Den lokale kunstner Ketty Steffensen er oktober måneds udstiller i Djursland Bank i Grenaa.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000