09-10-2000

Ekstra indsats mod sommerhusindbrud og spirituskørsler

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi involverede sig onsdag i sidste uge i en forøget indsats med hensyn til overvågning af sommerhusområder med henblik på at kigge efter indbrudstyve. Det foregik i Mols-Ebeltoft området, men indbrudstyvene havde formentlig bevilget sig selv en fridag, for politiet fandt ikke nogen af slagsen. I samme område - og samme dag - valgte ordensmagten tillige at tage et rutinecheck på cirka 250 bilister med henblik på at undersøge disse for eventuelle lovovertrædelser - herunder spiritus/promillekørsel. Men alle de undersøgte bilister viste sig at være pinligt ædru. Der blev dog skrevet 4 rapporter for andre overtrædelser.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000