02-10-2000

Jyske Bank-match i Grenaa Golfklub

Grenaa Blad logo

Bente Thorsen kan i år fejre 10 års jubilæum som indehaver af modetøjsforretningen Butik Baghuset, Lillegade 9 i Grenaa, og det bliver fejret med et stort modeshow på Grenaa Sportel og Vandrerhjem på torsdag den 5. oktober. Som det fremgår af herstående arkivfotos - taget i forbindelse med tidligere modeshows med Butik Baghuset som tøj- og modelleverandør - er Bente Thorsen ikke bange for selv at hoppe i det moderigtige tøj. På torsdag agter hun at vise aktuel efterårs- og vintermode, og det sker påny i samarbejde med en række andre lokale butikker. De deltagende forretninger er Blomsterkurven, der står for de kreative blomsterdekorationer, Profil Optik, der viser aktuel brillemode, kosmetolog Anne Rørbæk Jensen, der står for make-up-delen, mens Rådhussalonen sætte aftenens moderigtige krøller på modellerne. Og så lægger Grenaa Sportel og Vandrerhjem lokaler til og serverer en let anretning inklusive et glas vin. Endvidere står den på musikalsk underholdning i pausen ved Per Bjerregaard og Stephen. Der er kun et begrænset antal pladser til modeshowet, så det er nok med at få fingeren ud af klydset, hvis man vil sikre sig en billet til denne aften i modens tegn. Billetter kan erhverves i de deltagende forretningerMed Jyske Bank i Grenaa som matchsponsor afviklede Grenaa Golfklub den 24. september en Begynderafslutningsmatch. Der var 42 deltagere til en 9-hullers match, og vinderen af Juniorrækken blev Kasper Schmidt foran Jannik S. Johansen og Jacob Nielsen. I A-rækken var Carsten Rasmussen bedst foran Elise Fredhave og Anders Mortensen. Endelig blev B-rækken vundet af Ena Axelsen foran Torben Sparsø, Allan Gregersen, Inge Sørensen, Jesper Rasmussen og Camilla Lund Sørensen.


Besøg Jyske Bank på http://www.jyskebank.dk.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000