02-10-2000 |
|
To tyveknægte afbrudt i deres »arbejde« |
![]() |
To ungdommelige tyveknægte af hankøn blev afbrudt i deres »arbejde« under et indbrud i en villa på Sønderallé i Grenaa ved middagstid tirsdag i sidste uge. Husets ejer kom hjem midt under indbruddet, så de to tyve måtte tage benene på nakken uden at få de ellers møjsommeligt indsamlede tyvekoster med sig. I en medbragt sportstaske befandt der sig således en videomaskine, forskelligt sølvtøj, kgl. procelæn og et fotoapparat med videre. De to tyve beskrives som værende cirka 18 år gamle, henved 175 cm. høje og almindelige af bygning begge to. Den ene af dem var i mørkt tøj fra top til tå.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000