02-10-2000

BMW klodset op

Grenaa Blad logo

En ejer af en BMW 320 fik sig søndag morgen i forrige weekend en kedelig overraskelse. Ved den pågældendes adresse i Sivested stod bilen i hjulløs tilstand klodset op på fire kasser. I nattens mulm og mørke havde ukendte gerningsmænd således fjernet alle fire hjul, og dermed berøvet ejeren for værdier for cirka 16.000 kroner.


En bilejer oplevede noget lignende samme morgen på Kastanievej i Ryomgård. Her var man dog ikke stukket af med dæk, fælge og hjulkapsler, men derimod med et dyrt Pioneer autoradio-anlæg med CD-afspiller og højtalere. Lignende tyverier fra biler er sket i forhold til en varebil, der holdt parkeret på Markedsgade i Grenaa, en uindregistreret Citroën, der holdt ved Citroën Grenaa på Bredstrupvej og endelig fra en personbil, der holdt parkeret i en privat carport på Fuglsangvej i Grenaa. De to sidste tilfælde skete mandag-tirsdag i sidste uge.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000