02-10-2000
Grenaa-kredsen sagde NEJ til euroen!

Grenaa-kredsen - der dækker kommunerne Grenaa, Nørre Djurs, Midtdjurs, Rønde og Ebeltoft - gjorde sit til, at det også på landsplan blev et NEJ til den fælles-europæiske valuta, euroen. 55,7% sagde nej, mens 43,3% sagde ja. På landsplan blev forholdet 53,1% mod 46,9%. Altså et mere markant nej til euroen på Østdjursland, end det samlede landsresultat kunne mønstre. Totalt set for hele kredsen blev stemmeprocenten på 86,2%, hvilket svarer nogenlunde til stemmeprocenten for hele landet. Med andre ord en afstemning med appel i, og helt på højde med, hvad der melder sig af folk ved stemmeurnerne, når der er Folketingsvalg.


I Grenaa Kommune var der henved 10% flere nej-sigere end der var ja-sigere, og det var heller ingen tvivl hos fire pensionister, som Grenaa Bladets udsendte stødte på i Kulturhuset Pavillonen umiddelbart efter valghandlingen var sat igang i Store Momme og Lille Momme. Disse lokaler måtte tages i brug i stedet for det normale valgsted på disse kanter, Grenaa-Hallen, der er under ombygning i øjeblikket. Børge og Magda Pedersen, Kristian Baltherzen og Edith Jensen agtede alle fire at sætte et stort kryds ud for nej-rubrikken på stemmesedlen.


- Vi skal ganske enkelt beholde vores kroner og ører. Dem, der hellere vil handle i eruo, kan jo bare veksle. Et land uden sin egen valuta er ganske enkelt ikke noget land, lød den klare melding fra de fire nej-sigere.


Otto Møller fra Grenaa var af en anden mening.

- Jeg er én af tvivlerne, som endte med at stemme ja. Det, der fik mig over på ja-siden, var nej-sidens platte og useriøse argumenter omkring folkepensionen med videre. Det var noget fis og køre frem med. Hvorfor i himlens navn skulle EU tage den mikro-pension fra vore ældre, sagde han.


Grenaa Bladet var også omkring et helt nyt valgsted i Grenaa Kommune. Det var nemlig første gang, at Kulturhuset Stationen i Trustrup blev benyttet som valgsted. Tidligere har man benyttet sig af Toubroskolen, men Grenaa Byråd har valgt at flytte valgstedet til Trustrup efter ønske fra bestyrelsen bag »Stationen«. Baggrunden herfra er et ønske om at manifestere stedet som sydkommunens nye samlingspunkt, og som sådan fungere som det oplagte valgsted i forbindelse med Folketings-, EU-, amts- og kommunalvalg.


Blandt de valgtilforordnede fandt man det socialdemokratiske byrådsmedlem, Henning Christensen, der sagde, at flytningen af valgsted ikke havde skabt den store opstandelse, idet folk i sydkommunen jo er vant til at køre til at køre til et valgsted i forvejen - medmindre man bor i selve Lyngby, forstås.


Vælgerne på Anholt markerede sig endnu engang som inkarnerede nej-sigere - og det desuagtet, at den valgtilforordnede fra Grenaa, Grenaa-Listens Egil Classen, strandede i Tirstrup Lufthavn på grund af flyveforbud grundet dårlig sigtbarhed. Det forhindrede ikke, at hele 76,5% af stemmerne på den lille Kattegat-ø tilfaldt nej-siden.


Birgit Purup, afdelingsleder på borgmesterkontoret på Grenaa Rådhus, havde luret, at der blev tale om stor valgdeltagelse.


- Da vi stemte om Amsterdam-traktaten i 1998 modtog vi 390 brevstemmer inden selve afstemningen. Her til Euro-valget røg vi op på 585 brevstemmer, hvilket ligner antallet af brevstemmer ved et Folketingsvalg, så vi var forberedt på at skulle tælle mange stemmer op, sagde hun.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000