25-09-2000 |
|
Dytfri Dag i Grenaa i fredags |
![]() |
Der var Dytfri Dag i Grenaa Centrum i fredags. Et samarbejde mellem Grenaa Kommune, Grenaa Erhvervsråd, Handelscenter Grenaa og Mercatus Reklamebureau havde blandt en lang række andre miljøfremmende aktiviteter - herimellem cykling - affødt deltagelse i en landsdækkende kampagnedag, der gik ud på at afspærre byområder for biltrafik, og dernæst putte en masse miljørigtige aktiviteter ind i det »dytfri« areal. Gå-gadeområdet/Torvet i Grenaa Centrum var således totalt afspærret for motoriseret trafik i tidsrummet fra klokken 10 til 17, og tillige kunne man køre gratis med bybus hele dagen. I midtbyen stødte man på forskellige udstillinger og aktiviteter såsom De Grønne Cykler, udstilling af miljørigtige biler og scootere fra byens forhandlere, en udstilling om cyklens historie fra muséet, en stand med information om miljøtrafikugen, to Citroën el-biler, som folk havde mulighed for at prøve, en luftmålestation fra Århus Amt, en Euro III miljøbus, der er lavet efter helt nye miljøstandarder med videre.
Der var også aktiviteter for børnene denne fradag, idet Handelscenter Grenaa blandt andet havde sørget for at trække Toms Guldbarre Race til Grenaa, hvor børnene to-og-to kunne deltage i et rigtigt sæbekasse-race på en afmærket bane på Torvet - med flotte præmier til de bedste til følge.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000