25-09-2000 |
|
Efteråret raser |
![]() |
Efteråret er over os, hvilket man blandt andet kan opleve via Grenaa Naturskole. Den specielle efterårs-stemning kan opleves fra vandsiden den kommende lørdag. Naturskolen arrangerer nemlig en offentlig begyndertur i kano. Deltagerne mødes ved Grenaa Bibliotek. Herefter sejles der ad Grenåen mod Enslevgården, hvor der bliver en pause med mulighed for at grille lidt. Kender man ikke til det at sejle i kano, gives der instruktion. Turen kræver tilmelding og koster et mindre deltagergebyr. Tilmelding kan ske ved henvendelse til naturvejleder Kai Hansen
Efterårsblæsten har været strid på det seneste, og var også hård ved »Musvitterne« - naturskolens børnehold - der ikke desto mindre i sidste uge fik lavet et lille fiskehjul at en tom konservesdåse. Resultatet blev alligevel flot, så de fleste nu er klar til at kaste krogen ud, når man mødes ved Grenaa Naturskole næste onsdag. Andre børn end dem der deltog i sidste uge, er også velkomne til at tage med ud på molen for at prøve fiskelykken.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000