25-09-2000

Hampplanter blev konfiskeret

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi besøgte tirsdag aften i sidste uge en adresse i Grenaa, hvor en god kendings botaniske frembringelser påkaldte sig ordensmagtens opmærksomhed, selv om de egentlig var til stede på adressen i anden anledning. Der var nemlig tale om et fund af 1 kilo tørrede hampplanter, og da næste skridt i fremstillingsprocessen bliver til hash, konfiskerede politiet hele molevitten. Der venter den pågældende person en bøde for forholdet i henhold til lov om euforiserende stoffer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000