25-09-2000

Mand var ikke død - kun døddrukken!

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi fik mandag i sidste uge flere henvendelser fra personer, der havde observeret en mandsperson, der lå underdrejet i noget buskads på stien ved Grenåen bagved Statoil-tankstationen på Søndergade i Grenaa. Flere af vidnerne var overbeviste om, at manden ikke længere kunne tælles blandt de levendes rækker. En ambulance blev således sendt til stedet, men der var tale om skønne spildte kræfter. Manden var ikke død - kun døddrukken! Der var tale om en 46-årig af politiet ikke helt ubekendt mandsperson, der efter at have sundet sig lidt ovenpå vækningen, travede videre i selskab med sine to hunde og sin salige brandert.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000