25-09-2000

Klubmestre fundet i Grenaa Golfklub

Grenaa Blad logo

Folk der spiller golfKlubmesterskaberne 2000 er blevet afviklet i Grenaa Golfklub. Det er sket efter 36 hullers slagspil for at finde rækkemestrene, fulgt op af 54 hullers slagspil for at finde de to klubmestre for henholdsvis herrer og damer. I år tilfaldt titlerne klubbens træner Arild Townhill og det unge talent Tina Andersen.


De 8 piger/damer og de 16 drenge/herrer med den bedste samlede score fra 1. og 2. runde i rækkermesterskaberne skulle dyste om at blive Klubmester 2000 i Grenaa Golfklub. Tina Andersen sejrede foran Trine Bengtsen, mens Arild Townhill henviste Mads Bengtsen til 2. pladsen. De fire bedste piger/damer og otte bedste drenge/herrer fra klubmesterskaberne spillede desuden om klubmesterskabet i hulspil den 16.-17. september. Her blev resultatet for damerne det samme som i slagspil - Tina Andersen klubmester foran Trine Bengtsen - mens Steen Caspersen var bedst hos herrerne. Påny med Mads Bengtsen på den ikke alt for spændende 2. plads.


Han kan dog trøste sig med at være blevet rækkemester hos herrerne, hvor banemanden ved klubmesterskabet, Arild Townhill, blev henvist til 2. pladsen. Ellers var rækkemester-resultaterne som følger: Junior Drenge: Jesper Johanson foran Johan Fribo. Mid-age Herrer: Kim Nielsen foran Victor Marchant. Senior Herrer: Jørgen Katholm foran Kjell Rasmussen. Veteran Herrer: Jørgen Christensen foran Preben Johansen. Junior Piger: Tina Andersen foran Trine Bengtsen. Damer: Lotte Holm Jensen. Mid-age Damer: Anna Weilbull foran Doris Rasmussen. Senior Damer: Inge-Lis Marchant foran Lillian Fast. Veteran Damer: Sanne Kirstand foran Vibeke Hjerrild.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000