25-09-2000
Hvad skal vi leve af på Djursland om fem år!

Konference sætter spot på Djurslands fremtid:


Hvad skal vi leve af på Djursland om fem år!

Hvad skal vi leve af på Djursland om fem år? Hvordan bevarer vi de virksomheder vi har, og hvordan skaber vi nye arbejdspladser? Hvordan gør vi Djursland til et bedre sted at leve, arbejde og besøge for borgere, medarbejdere og turister?


Disse spørgsmål vil blive søgt besvaret, idet en række lokale organisationer afvikler en debat om Djurslands nære fremtid på AMU-Center Djursland i Pederstrup den 11. oktober. Der er tale om en fælles-konference omkring den fremtidige erhvervsudvikling på Djursland. Formålet med konferencen er at få en lang række konkrete idéer på bordet, der kan styrke vækst og udvikling på Djursland. Konferencen afvikles som en tema-konference, hvor deltagerne vælger sig ind på én af de 12 grupper, der blandt andet skal debattere uddannelse, arbejdsmarked, turisme, erhvervsudvikling, detailhandel, bosætning, kultur og infrastruktur. Til at lede debatten i de enkelte grupper har initiativtagerne indforskrevet en række fremtrædende erhvervsledere og politikere, der har viden, indsigt og - ikke mindst - meninger og holdninger til den fremtidige udvikling på Djursland.


Bag den bredt funderede konference står AF-Grenaa, LO Djursland, DA-Djursland, Jobrotation på Djursland, Erhvervsrådene på Djursland, Djurslands Udviklings Råd (DUR), Erhvervsdirektøren for Djursland, Foreningen Industri & Håndværk på Djursland og Djurslands Uddannelses Samarbejde (DUS).


Fremtidsforsker giver sit bud

Konferencen indledes med en velkomst ved formanden for DA-Djursland, Dan Harrestrup. Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning - der blandt andet er kendt fra debatprogrammet på TV2 Østjylland - giver efterfølgende sit bud på Djursland som et erhvervsmæssigt kraftcenter nu og i fremtiden. Erhvervsdirektøren for Djursland, Finn Pedersen, er næste punkt på programmet. Han vil aflevere et oplæg til arbejdet i de 12 tema-grupper, hvorefter der lægges op til idéudvikling i disse grupper, der anføres af folk som divisionschef for Sapa Profiler, Morten Basse Jensen, produktionschef for SCA Packaging Grenaa, Anders Glud, direktør for Grafibox, Ebeltoft, Mogens Clausen, varehuschef for Kvickly Grenaa, Per Junior, direktør for Skandinavisk Dyrepark, Frank Vigh-Larsen, smedemester i ES Smede- og Maskinservice i Voldby, Olaf Wulff, der endvidere er formand for Nørre Djurs Erhvervsråd, direktør for Reno Djurs, Morten Therkildsen, byrådsmedlem og tidligere direktør for Inter Profiles i Ebeltoft, Inge Kaarsberg, kulturhusleder i Grenaa, Hardy Andersen og havnedirektør i Grenaa, David York Christensen, med flere.


Styregruppe har trukket i trådene

En styregruppe bestående af Alice Krogh fra AF-Grenaa, Per Jørgensen fra LO-Djursland, Arne Vesterdahl fra DA-Djursland, erhvervsdirektør Finn Pedersen og konsulent for Jobrotation på Djursland, Niels Erik Iversen, der endvidere er medlem af Grenaa Byråd for Socialdemokratiet, har trukket i trådene for at køre denne fælles-konference i stilling.


- Det er sket ud fra den strategi, at gør vi ikke noget selv for at styrke erhvervsudviklingen på Djursland, ja så sker der ganske enkelt heller ikke noget. Vi SKAL gøre noget selv. Der er ikke nogen, der kommer og gør det for os, siger Niels Erik Iversen, og fortsætter:


- Hovemålet og hovedidéen med konferencen er, at vi skal blive stærkere via samarbejde med hinanden, og det er allerede lykkedes i den forstand, at utroligt mange relevante organisationer bakker op omkring og står bag dette initiativ, udtaler han.


Finn Pedersen supplerer ved at slå fast, at der ikke bliver tale om en konference for »grædekoner«.


- Der skal fokuseres på udviklingsmuligheder - ikke begrænsninger. Det nytter ikke noget at græde snot over, at Djursland geografisk og infrastrukturelt ligger uheldigt i forhold til andre jyske regioner, hvor udviklingen sker helt af sig selv. Så må vi med de hårdere odds imod os anstrenge os så meget desto mere på at få smidt nogle idéer på bordet, der kan få os ud af dødvandet, siger erhvervsdirektøren.


Idékatalog

I hver tema-gruppe tilknyttes således en sekretær, der har til opgave at nedfælde eventuelle guldkorn på papir, og siden sørge for at samle disse guldkorn i et idé-katalog. Med dette katalog kan gruppen selv - ifald lysten, kræfterne og inspirationen er til stede - følge op på idéen med henblik på en realisering, men idé-kataloget kan også tages op af andre. Her tænkes der ikke mindst på organisationen bag et nyt fælles erhvervsråd på Djursland, der er på vej med et planlagt domicil i lufthavnen ved Tirstrup.


- Det ville være en oplagt ting for et sådant nyt fælles erhvervsråd at kigge dybt i dette katalog. Det være sig foreslåede initiativer indenfor turisme og uddannelse med videre. Eksempelvis hvad med at arbejde for et kunstmuseum på Djursland, en operafestival eller etablering af en mellem/videregående uddannelse på Djursland, siger Finn Pedersen.


Om et år vil initiativtagerne så sørge for at lave en statuskonference, hvor der skal kigges helt nøgternt på, hvad der så er kommet ud af fælles-konferencen. Altså noget med, hvor mange projekter, der helt konkret er kommet i gang som følge af konferencen - eller som er på vej mod en realisering.


God plads og en smuk natur

- Vi har snakket med Johan Peter Paludan på forhånd, og han synes, at vi skal sælge Djursland på det, som storbyerne Århus og Randers ikke har for meget af. Nemlig masser af plads til både virksomheder og tilflyttere, og så det, at vi har en fantastisk smuk natur, siger Niels Erik Iversen, der er overbevist om, at jo bedre vejforhold, der kommer til og fra Djursland - her tænker han specielt på »hængslerne« til det jyske motorvejsnet - jo større bosætning vil vi opleve til gavn for hele området.


Men udover det vigtige i at tiltrække nye arbejdspladser og tilflyttere med høje uddannelser, er det ifølge erhvervsdirektøren også umådeligt vigtigt at service de virksomheder, vi har i forvejen, så de ikke flytter et andet sted hen.


- Vi skal gøre alt hvad vi overhovedet kan for at servicere de eksisterende virksomheder så de forbliver sunde og veldrevne. Virksomhedsejerne er ikke længere lokalt funderede. De sidder i Sverige og Tyskland, og kigger iskoldt på virksomhedens bundlinie. Er der røde tal, så kigger man sig ganske enkelt om efter et sted, hvor den samme produktion kan give overskud. Man har ikke længere en lokalt forankret ledelse, og det gør altså en forskel. Vi kan ikke føle os sikre på, at de eksisterende virksomheder bliver under alle givne forhold. Og vi tør vel næppe tænke den tanke til ende, at én eller flere af de store virksomheder forlader området. Det ville jo være en katastrofe, siger Finn Pedersen.


Initiativtagerne satser på, at omkring 200 personer vil deltage i konferencen på AMU-Center Djursland onsdag den 11. oktober.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000