18-09-2000 |
|
Bygma Steen Præst |
![]() |
I forbindelse med Bygma Steen Præst's vellykkede forbrugeraften torsdag den 7. september, er der blevet kåret en konkurrence-vinder i skikkelse af Hans Müller fra Dolmer ved Grenaa. Her får den glade vinder overrakt sin præmie - et rejsegavekort til en værdi af 5.000 kroner fra Århus Charter - af Morten Bentsen fra Bygma Steen Præst Trælast.
Forbrugeraftenen blev arrangeret i samarbejde med byggemarkedets leverandører, der denne aften stillede op med hver sin bemandede stand - udstyret med mange gode forbrugerråd og tilbud. Ved hver enkelt stand - der var 9 i alt - var der tillige et bogstav, som man i den sidste ende skulle sætte sammen til at ord for at deltage i konkurrencen om rejsegavekortet. I det spil blev Hans Müller altså den heldige vinder.
Morten Bentsen kan i øvrigt melde om en særdeles vellykket aften, hvor 350 besøgende var mere end det dobbelte af, hvad han på forhånd havde turdet håbe på.
- Der er meget arbejde forbundet med at stable en sådan forbrugeraften på benene, så det er selvfølgelig lækkert, når det samtidig lykkes at trække mange folk til arrangementet. Det var faktisk så stor en succes, at vi allerede er gået i gang med planlægningen af en forårsmesse, slutter Morten Bentsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000