11-09-2000

Pas på tricktyve

Grenaa Blad logo

Der huserer tilsyneladende tricktyve i Grenaa for tiden. Tirsdag i sidste uge gik det ud over to kvinder fra Grenaa, der fik stjålet deres respektive tasker hos Kvickly i Nørregade og hos Jaco/Super Best i Søndergade. I begge tilfælde var fremgangsmåden den, at en mørklødet herre henvendte sig for at aflede deres opmærksomhed, og under denne afledningsmanøvre forsvandt deres tasker indeholdende diverse værdier så. En medgerningsmand har angiveligt haft de lange fingre fremme, mens kvinderne er blevet afledt.


Begge tilfælde foregik samme formiddag indenfor et kort tidsrum på en halv times tid, så noget kunne tyde på, at der har været tale om de samme to gerningsmænd.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000