11-09-2000
»Varm kartoffel« om de ældres varme mad er afgjort i byrådet!

Køkkendriften i Grenaa Kommune - der laver mad til de ældre på plejehjemmene og til cirka 200 udeboende pensionister - skal rationaliseres, men dog ikke i større omfang, end at der stadig dagligt vil blive leveret varm med til de ældre i kommunen fra de fem plejehjemskøkkener. Rationaliseringsgevinsten hentes hjem ved, at de fem køkkener fremover skal drives af en samlet central ledelse. Det besluttede et ikke helt enigt Grenaa Byråd i sidste uge, idet den borgerlige lejr gerne havde set, at de ældre havde fået større valgfrihed på området. Det kunne der imidlertid ikke findes flertal for. Flertallet lagde stor vægt på, at de ældre selv har ønsket at bevare den nuværende ordning med daglig levering af varm mad fra de eksisterende fem køkkener. Og da det er de ældre selv, der betaler langt den største del af udgiften til madordningen, så mente Socialdemokratiet, SF og Grenaa-Listen, at det var det rigtigste at henholde sig til. Det kunne V og K da også støtte uden problemer, men man ønskede herfra at give de ældre større valgfrihed ved også at tilbyde dem, der måtte være interesseret deri, en ny type ældremad i form af køle-vakuumpakkede portioner, som man kan nøjes med at levere én til to gange om ugen. Her ville der kunne spares en pæn sum penge og ressourcer på transport alene. V og K mente også, at der var ernæringsmæssige fordele at hente på den front, men der kunne altså ikke skaffes flertal for at give de ældre denne ekstra valgmulighed.


Analyse igangsat i marts måned

Forhistorien til denne afgørelse er den, at Grenaa Byråd den 28. marts i år traf beslutning om, at forvaltningen skulle fremsætte forslag til »intern rationalisering på køkkenområdet på kommunens plejehjem og ældrecenter«, som det hedder på kommunalt embedsmandssprog. På almindeligt dansk betyder det, at man vil undersøge, om det kan lade sig gøre at yde den samme - eller bedre - service på området for færre penge. Besparelsen kan man så kanalisere ud på nogle andre ting på ældreområdet.


De enkelte lokalområder/plejehjem har så foretaget en analyse og beskrivelse af køkkenernes fysiske rammer, produktion, tilbud, service, personale, arbejdsmiljø og økonomi. En styregruppe har så efterfølgende udarbejdet en sammenfatning af delrapporterne. Der er således alt ialt tale om et meget omfattende materiale, hvor delrapporterne danner baggrundsmaterialet for den sammenfattende rapport. Med hjælp fra en ekstern konsulent er der så også udarbejdet et oplæg til en fremtidig koststrategi på ældreområdet i Grenaa Kommune, og i dette oplæg er der så beskrevet fire forskellige modeller for en mulig rationalisering.


- Model 1 - Fortsat helt decentral egenproduktion med både varm og kold mad i alle fem køkkener, inklusive udbringning af varmholdt kost til hjemboende ældre fra Fuglsanggården. Forventet investeringsbehov cirka 2,5 millioner kroner. Mulig rationaliseringsgevinst cirka 500.000 kroner.


- Model 2 - Den model hele byrådet var enige om: Centralt organiseret og selvstændigt ledet egenproduktion med både varm og kold mad i alle fem køkkener inklusive udbringning af varmholdt kost til hjemboende ældre fra Fuglsanggården. Forventet investeringsbehov cirka 2.5 millioner kroner. Mulig rationaliseringsgevinst cirka 1 million kroner.


- Model 3 - Opererer med de samme tal og indebærer fortsat helt decentral egenproduktion ude på plejehjemmene med både varm og kold mad, men med udlicitering af kosten til beboere i eget hjem efter køle/vakuum-metoden. De ældre skal her selv varme maden i en mikrobølgeovn, og får leveret mad 1-2 gange om ugen i stedet for 7.


- Model 4 - Den mest vidtgående, der taler om centraliseret egenproduktion med køle/vakuum-produktion i ét køkken (Fuglsanggården). Her skal der investeres 7,5 millioner kroner med en mulig rationaliseringsgevinst pr. år på 2 millioner kroner. Her ville det altså også være slut med den daglige madudbringning til de hjemboende pensionister.


Den ansvarlige udvalgsformand på området, Erik Hoberg (S), lagde ud med at rose folkene bag rapporten. Ikke mindst køkkenpersonalet selv, som han mente loyalt havde leveret deres bidrag til analysearbejdet.


- Der er blevet lavet et flot stykke arbejde, som gør os politikere i stand til at træffe den rigtige beslutning. Rapporten fortælle os nemlig, at vi i forvejen råder over nogle køkkenenheder med et meget højt serviceniveau, med klart definerede mål og med en stor grad af brugerinddragelse. Og hvad renovering af køkkenerne angår, så skal det gennemføres uanset hvilken model vi vælger. Jeg er personligt meget glad for, at det er et enigt udvalg, der står bag beslutningen om at vælge model 2. Den kommunale madordning på ældreområdet er en meget vigtig ting, som der meget gerne skulle være politisk fodslag omkring, sagde Erik Hoberg, og fortsatte.


- Og det er i det spil ikke uvæsentligt, at vi følger de råd, vi har fået fra de ældre selv. Det er trods alt dem, der betaler størstedelen af udgifterne til ordningen, bemærkede han.


Ikke mad som vor mor lavede den

Derpå leverede Venstre's Leif Pieler et langt indlæg, der søgte at gennemhulle forherligende påstande omkring den nuværende madordning såsom »hjemmets hjemlige atmosfære med duft af mad, når spisetiderne nærmer sig«.


- Der tegnes et billede af næsten hjemlige forhold vedrørende hjemmenes beboere, som kan følge med i den daglige madlavning ved at dufte madens tilblivelse eller lige smutte ud i køkkenet for at se hvordan det går. Reelt kan Arbejdstilsynet efter de nuværende regler kræve, at der skal ske udsugning således at man ikke - udenfor køkkenområdet - kan lugte maden. Kun køkkenpersonalet må færdes i køkkenet. Ikke engang andet personale må gå ud i køkkenet, da der herved kan medbringes bakterier, sagde Leif Pieler, og tilbageviste også påstanden om, at chaufførerne skulle have tid til rette maden an, skære kødet i stykker og lignende for den hjemboende pensionist. Altså en service, der ville falde bort, hvis man valgte en køle/vakuum-madordning.


- Det jeg hører fra både pensionister og personale giver et helt andet billedet end man forsøger at tegne i høringssvarene. I boligblokke for eksempel sættes maden udenfor døren, hvorefter der ringes på. Inden pensionisten eventuelt når at åbne døren, er chaufføren væk. Der reageres først når maden ikke er taget ind af pensionisten. Altså tidligst den næstfølgende dag. Der er ganske enkelt ikke tid til mere, når den enkelte chauffør skal nå at aflevere 50 portioner mad i løbet af blot 2 timer. Det er en anden ulempe ved ordningen. De sidste på ruten får næppe varm mad efter at den har været to timer undervejs. Tabet af vitaminer i grøntsagerne er kolossalt. Maden skal spises med det samme. Pensionisten kan ikke spise den, når vedkommende har lyst, og er således bundet af at skulle være hjemme i det tidsrum udbringningen foregår, sagde han videre, idet han fremhævede de fordele, der i modsat retning ville være ved køle-vakuum-metoden. Herimellem de sundheds/ernæringsmæssige fordele, der skulle ligge heri i henhold til Fødevareministeriet.


V for valgfrihed

På den baggrund stillede han på Venstre's gruppes vegne det forslag, at hjemboende, som et visiteret til at få maden bragt ud, skal have valgfrihed mellem den nuværende ordning, og mad produceret efter køle-vakuum-metoden. At der i givet fald indhentes tilbud udefra vedrørende levering af mad produceret efter køle-vakuum-metoden, og at Grenaa Kommune udlåner mikrobølgeovne til de modtagere, som måtte ønske at benytte sig af den type mad.


De Konservatives Lisbeth Steninge var enig i dette forslag, og gjorde opmærksom på, at køle-vakuum-metoden under alle omstændighed var fremtidens madordning for ældre.


- Der er tale om tilbud med et langt bredere menuvalg, mulighed for at bestille gæstemad med videre og man kan spise når man lyster. Det er fint med valgfrihed - ikke mindst når man kan få bedre kvalitet i maden i forhold til de hjemboende, sagde hun.


Men det var flertallet ikke stemt for. Her fremhævede man den tryghed der ligger i, at de ældre trods alt får et dagligt besøg.


- Og hvis tiden viser noget andet, så lad det ske, men lad det ske på de ældres opfordring, sagde Erik Hoberg.


Afslutningsvis gjorde Leif Pieler opmærksom på, at der jo ikke var tale om et besparelsesforslag. Kun hvordan man bruger midlerne på området bedst - men altså forgæves. Den kommunale madordning fortsætter i det store og hele som hidtil.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000