11-09-2000

Ældrerådet laver foredragsaften

Grenaa Blad logo

I det forløbne år har Ældrerådet i Grenaa Kommune i sit pensionistblad »Søren Kanne« bragt artikler om depression og søvnforstyrrelser ved den kendte praktiserende læge Helge Holst Kjærsgård, Slagelse. Han er gennem 25 år kendt fra aviser, radio og TV for en række kontroversielle synspunkter om medicin og specielt om naturlæger. I ugen før foredraget kan interesserede i Ældrecentret Posthaven se en lille udstilling af medikamenter mod depression og søvnløshed. Foredraget afholdes i Kulturhuset Pavillonen mandag den 18. september. Det er første gang Ældrerådet i Grenaa Kommune forsøger sig med et offentligt foredrag, og rådet håber meget, at især de mange foreninger inden for ældrearbejdet vil slutte op om det nye initiativ.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000