04-09-2000

Djursland på 2 hjul

Grenaa Blad logo

Der er mulighed for at opleve Djursland på to hjul torsdag aften den 7. september. Her inviterer Grenaa Naturskole nemlig på en cykeltur i et roligt tempo. Der skal cykles i de flotte landskaber nord og vest for Grenaa. Naturvejleder Kai Hansen er guide på turen.


- Landskaber vest og nord for Grenaa skylder deres tilblivelse den sidste istid. Voldsomme smletevandsstrømme dannede sidedal ned mod Kolindsund, hvor store vandmængder strømmede væk. Aftenens tur går mod vest gennem dalbunden langs den gamle havskrænt i Kolindsunds fjord, og op gennem en smal dal til selve toppen med en meget flot udsigt. Der er tale om Thorsø Høje, hvor Århus Amt har frilagt en del gravhøje. Turen byder derved på naturoplevelser, som vi ofte kører forbi i bil uden at bemærket dem, siger Kai Hansen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000