04-09-2000

Trafikuheld mellem traktor og personbil

Grenaa Blad logo

Søndag i forrige weekend skete der et trafikuheld i Trustrup i krydset Århusvej/Abildgårdsvej. Uheldet involverede en traktor med tipvogn og en personbil. Uheldet skete, idet traktoren, der blev ført af en 71-årig mand fra Sdr. Homå, svingede til venstre ad Abildgårdsvej - efter kørsel i vestlig retning på Århusvej - samtidig med, at en bagfrakommende personbil forsøgte at overhale traktoren. Personbilen hamrede derved ind i traktorens venstre forhjul. Der skete dog kun materiel skade i forbindelse med ulykken, som begge parter får en bøde for, fordi politiet skønner, at der var skyld på begge sider. Personbilen blev ført af en 34-årig mand fra Århus.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000