04-09-2000 |
|
Søndre Skole 30 år |
![]() |
Den 3. september fyldte Søndre Skole, i Grenaa 30 år, og det har man naturligvis valgt at markere på skolen, omend markeringen skete et par dage før selve fødselsdagen - nemlig fredag den 1. september. Den dag mødte alle elever og lærere i skolens festsal fra klokken 10.45 til 11.30, hvor skoledagen sluttede for alle tilstedeværende. Forinden havde man blandt andet sat tænderne i en kagemand til 400 elever! Chef for bagningen af denne ikke helt lille kagemand var skolens tidligere og mangeårige inspektør, J. Just Mikkelsen. Til at hjælpe sig med det store arbejde var en håndfuld beredvillige forældre blevet indforskrevet. Desuden bød fødselsdagsfesten på en masse forskellig underholdning i festsalen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000