21-08-2000 |
|
Kattegatcentret omsatte for 28,4 millioner kroner i 1999 |
![]() |
Bestyrelserne for Kattegatcentrets Driftsfond og Ejendomsfond har fremsendt årsregnskaber for 1999 for de to fonde til godkendelse i Grenaa Byråd. Driftsfonden, der står for driften af Kattegatcentret, og som sådan har lejet sig ind i centret, der ejes og administreres af Ejendomsfonden, har kunnet aflevere et regnskab, der viser, at Kattegatcentret i 1999 omsatte for 28,4 millioner kroner. Efter fradrag af udgifter, afskrivninger og renteudgifter/renteindtægter, er der et overskud på en lille million kroner i fonden. Nærmere bestemt 932.441 kroner, hvoraf der hensættes 140.000 kroner til fornyelser og fremtidig drift af centret.
I Kattegatcentrets Ejendomsfond viser årsregnskabet et underskud på 582.436 kroner, som imidlertid blot fratrækkes de 10,8 millioner kroner, som er overført fra tidligere års overskud i fonden. Herefter er der så overført 10,2 millioner kroner, så der er lidt at tære på, selv om Ejendomsfonden skulle fortsætte med at give mindre underskud i de kommende år.
Grenaa Byråd havde da heller ingen kvaler med hensyn til at godkende de to årsregnskaber.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000