21-08-2000

Udstilling med 12 kunstnere der er på vej i Baunhøj Mølle

Grenaa Blad logo

12 kunstnere »På vej« udstiller værker i Baunhøj Mølle fra lørdag den 26. august. Èn af dem hedder Birger Holmgaard, og han er manden bag dette værkI 1999 havde Baunhøj Mølle i Grenaa sin første åbne, censurerede udstilling. I år følger Møllen så op med en ny udstilling med kunstnere, der er på vej. Blandt de mange udstillere fra sidste år har Møllens censurkomité udvalgt 12, der atter får chancen for at vise deres værker. De 12 er Marie Svane Pedersen, Mette Loeber, Martha Lund, Jacob Svith Petersen, Jette Tarnow, Knud Kristensen, Kirsten Prytz Clausen, Jan Toft Jørgensen, Svend Christiansen, Eva Holmsgård Andersen, Helle Thaysen og Birger Holmgaard, hvoraf sidstnævnte netop har deltaget på en censureret udstilling.


Der er fernisering på denne sæsonens sidste udstilling i Møllen på lørdag den 26. august, hvor formanden for Grenaa Kommunes Voksen- og Fritidsudvalg, Erik Hoberg (S), åbner udstillingen, der kan beses frem til den 10. september.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000