14-08-2000 |
|
Trafikuheld mellem turister |
![]() |
En lille håndfuld af denne sommers turister sørgede egenhændigt for et trafikuheld i krydset Skibsbyggervej og Fægangsvej ved Bønnerup Strand onsdag i sidste uge. Der var tale om to personbiler med svenskere i den ene og nordmænd i den anden. Ulykken skete fordi den svenske bilist overså sin ubetingede vigepligt, idet han kørte frem i krydset fra Fægangsvej i østlig retning. Ude i krydset mødte han så nordmanden, og så kan det ikke rigtig skjules længere, at det sagde BANG! Der skete først og fremmest materiel skade ved ulykken, omend en enkelt passager i den svenske bil måtte til behandling på skadestuen for overfladiske skrammer.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000