14-08-2000 |
|
Inspirationsdag om Aktiv Fritid |
![]() |
Alle interesserede med ledig tid i dagtimerne kan indtil den 1. januar 2001 benytte sig af det kommunale tilbud »Aktiv Fritid«. Der arbejdes for tiden på at udvide aktiviteterne, der i øjeblikket består af badminton og indehockey, og som afvikles i hallerne i Grenaa Idrætscenter og hallen på Toubroskolen. For at få så mange gode idéer og tanker som muligt på bordet, er der planlagt en inspirationsdag i Grenaa Idrætscenter mandag den 21. august om formiddagen. Konsulent Carsten Hansen fra FMI - foreningen til fremme af motion og idræt i dagtimerne - kommer og inspirerer med nye og gode idéer. Det er dog tanken, at det er brugerne selv, der skal medvirke aktivt i arbejdet omkring udformningen af nye aktiviteter og et nyt koncept for hele projektet. Grenaa Kommune opfordrer derfor til, at så mange interesserede som muligt møder op og deltager aktivt i inspirationsdagen, så der kan komme et godt resultat ud af anstrengelserne.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000