14-08-2000

87 hold deltog i håndboldstævne i Hammelev

Grenaa Blad logo

For 27. gang har Åstrup/Hammelev Håndbold afviklet et stort håndboldstævne i Guds frie natur på Hammelev Stadion. Trods sidste års regnvejr/skybrud under stævnet, har det ikke afskrækket klubberne i nævneværdigt omfang. Således var tilmeldingen til dette års stævne, der blev afviklet søndag den 13. august, påny meget fin. Der deltog i alt 87 hold i stævnet, hvilket kun er en lille tilbagegang i forhold til sidste år, hvor der var rekorddeltagelse. 26 seniorhold og 61 børne- og ungdomshold dystede på 11 baner på Hammelev Stadion fra klokken 9.30 til 17.30. Kampene blev dømt af dommere fra Djurslands Håndbold Dommerklub. Åstrup/Hammelev stillede naturligt nok med flest hold til stævnet (28). Dernæst kom Grenaa IF (14), Nørre Djurs HK (10), Kvik Ramten (9) og ØAI Auning (7). Derudover var der hold fra Grenaa FC, Østdjurs, GOG, Allingåbro/Vivild, Nørager, Bjerringbro, Nielstrup/Voldum, Voel KFUM, Nykøbing Falster og Kolind/Perstrup.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000