24-07-2000

Ryttere og heste fra Djursland skal til verdensmesterskab

Grenaa Blad logo

Det kan nævnes, at klubben på Djursland har rådighed over 31 kalve, som bruges ved træning på ridebanen ved Hytten 3 i Fjellerup8 ryttere og heste fra Djursland skal den 4., 5. og 6. august deltage i et verdensmesterskab på Vilhelmsborg ved Århus. Der er tale om en western klub, som kaldes Djurs Team Penners, hvis hovedformål er at indfange kalve og lede dem ind i boks.


Klubben fra Djursland er blandt de mest vindende i denne sport, og de har også forventning til verdensmesterskabet, hvor der er deltagere fra 10-12 lande.


En af deltagerne, bagermester Lars Karlsen, Otto’s Bageri i Gjerrild forklarer, at det drejer sig om på hesteryg at hente en bestemt kalv og få den i boks på 90 sekunder. I team penning er der tre ryttere på banen, og de får besked på at hente kalve, der har nummer og farve. Det kan være svært indenfor de 90 sekunder, når der er tre ryttere på banen, som kun er på 60 meter i længden og 30 meter bred. Der kan være 30 kvæg, som klumper sig sammen, og så gælder det om at hente det rigtige nummer og farve frem.


Hans kone, Charlotte Karlsen, er også bidt af sporten. Hun har netop været danmarksmester i Cattle-penning, hvor der kun er en rytter på banen ad gangen.


Det er en svær sport, som kræver meget træning af rytter og hest. Det er jo hesten, der skal gøre arbejdet, når kalven skal hentes frem og bringes i boks.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000