24-07-2000 |
|
Forslag til ældreaftale mellem Grenaa sygehus og Nørre Djurs Kommune |
![]() |
Det sociale udvalg i Nørre Djurs Kommune har arbejdet med en ældre aftale mellem Grenaa Sygehus og Nørre Djurs Kommune. Socialudvalget indstiller nu til byrådet, at aftalen kommer i stand.
Arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra sygehuset, amtet og Nørre Djurs Kommune har udarbejdet et forslag til en samarbejdsaftale, som indebærer væsentlige forbedringer af genoptræningen for borgere med følgende diagnoser:
Hjerneblødning, lårbensbrud, indsættelse af kunstig hofte, komplicerede brud og demens.
Samarbejdsaftalen indebærer følgende:
1. Der ansættes en 30 timers terapeut med Grenaa Centralsygehus som ansættelsesmyndighed.
2. Udgiften er anslået til 300.000 kroner årligt som deles ligeligt mellem amt og kommune.
3. Der etableres en styregruppe, som løbende vurderer målgruppefokus og aftalevilkår.
4. Samarbejdsaftalen ønskes iværksat med virkning pr. 1. januar 2001.
5. Aftaleparterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel til den 1. i måneden.
Socialchefen indstiller, at samarbejdsaftalen søges indarbejdet i budgettet for 2001.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000