10-07-2000

Stor-tyveri af dyre solbriller fra optiker

Grenaa Blad logo

Grenaa Specialoptik i Storegade blev natten til torsdag i sidste uge udsat for stor-tyveri hvad angår dyre mærkevare-solbriller. Klokken 02.52 blev en armeret glasrude til facaden knust med brosten, hvorpå ukendte gerningsmænd forsynede sig med de dyre solbriller. Derpå de forsvandt fra stedet i ly af mørket. Det skønnes, at der er blevet fjernet mærkevare-solbriller til en værdi af op mod 130.000 kroner. Grenaa Politi efterlyser eventuelle vidner eller oplysninger i øvrigt, der kan føre til sagens opklaring.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000